Chapters

Mino Chapters er et netværk af og til minoritetsetniske studerende på videregående uddannelser. Netværket har til formål at styrke dine kompetencer og trivsel som studerende. 

Mino Chapters er en indsats specielt designet til unge på videregående uddannelser, som tager afsæt i et tilbud om et styrket studie- og arbejdsmarkedsnetværk. Det er dokumenteret, at etniske minoritetsunge har et større frafald på de videregående uddannelser og at de har sværere ved at finde job efter endt uddannelse. Samtidig kommer langt flere minoritetsetniske unge fra en socialt udsat familie, og har derfor færre ressourcer at trække på, når de møder udfordringer i uddannelsesforløbet.

Derfor sætter Mino Chapters fokus på kompetenceudvikling, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Igennem Mino Chapters vil man derfor modtage kompetencegivende kurser, indgå i jobrelaterede aktiviteter, blive trænet i at håndtere jobsamtaler eller eksamenspres bedst muligt. Samtidigt giver Chapters plads til at tale om oplevelser og fornemmelser i et trygt rum af ligesindede. Frem for alt, er Chapters et netværk, hvorigennem du styrker dit eget netværk, både blandt – og på tværs af studieretninger og professionelle i dansk erhvervsliv.

Er du interesseret i at være med? Så meld dig ind i Facebook gruppen her.

Har du en henvendelse, er du velkommen til at kontakte projektchef Fahad Saeed på fahad@mino.dk

Gå tilbage

    No posts were found.