16. maj // Minority Talks Aarhus – Familiemødet

16. maj // Minority Talks Aarhus – Familiemødet

Tid: d. 16. maj, 17–20
Sted: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus, Denmark
Facebook event

Der indkaldes til familiemøde, når Mino Danmark inviterer til Minority Talks i Aarhus d. 16. maj. Vi skruer ned for kendisfaktoren og op for de ‘rigtige’ fortællinger, hvor følelser, tanker og oplevelser fra familiens inderste rum kommer i fokus.

Aftenens vært, jurastuderende og debattør, Tarek Ziad Hussein, vil sætte spot på de udfordringer, der opstår, når man prøver at begå sig i et samfund, der har stærke holdninger til, hvordan man skal agere. Aftenens tre paneler vil derfor tage afsæt i tre forskellige aldersgrupper: De unge, forældregenerationen og dem ’midt i mellem’.

De unge
Først vil vi snakke med de unge, som vokser op med en dobbeltkulturel baggrund. Hvilke udfordringer ser de lige nu? Hvilke tanker har de omkring deres egen opvækst, og hvad er frihed for dem?

Forældrene
Anden runde vil vi snakke med forældrene, der først og fremmest har skulle balancere en kultur fra ungdommen kontra en kultur i Danmark til at opfostre børn i. Hvordan var de udfordringer? Var der noget, de ville have gjort anderledes, hvis de havde chancen? Er der noget de fortrudt, de har gjort – eller måske ikke har gjort?

Dem midt i mellem
Sidste panel vil bestå af dem ’midt i mellem’, som er gået igennem orkanens øje, og kommet ud på den anden side. De er blevet voksne og har fundet deres egen vej i livet. Hvordan ser de tilbage på tumultens år, hvilke erfaringer og hvilke råd har de til unge drenge og piger, der dagligt skal forholde sig til deres dobbeltkulturelle baggrund?

Der er efterfølgende digtoplæsning ved den talentfulde digter Özcan Ajrulovski. Arrangementet er lavet i samarbejde med Roskilde Festival.

Arrangementet er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

Vi ses!

No Comments
Post a Comment