Bliv Mino Danmarks nye analysepraktikant 

Bliv Mino Danmarks nye analysepraktikant 

Vil du være med til at vise Danmark, at minoritetsetniske unge er andet end kriminalitet og konflikt – bliv praktikant i Mino Danmarks analyseafdeling! Vi er en ung og spirende organisation, der arbejder for et samfund med engagerede og ligestillede minoritetsborgere.  

Vi søger en studerende der læser statskundskab, sociologi eller lignende, der skal understøtte Mino Danmarks analytiske arbejde og formidle Mino Danmarks fortælling om Danmark set fra minoritetens perspektiv. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Mino Danmarks analytiske chef og vores kommunikationsafdeling centralt i København. 

Vi tilbyder 

  • En unik mulighed for at skabe ny viden om minoriteter, der ikke tager udgangspunkt avisernes overskrifter 
  • Plads til at arbejde dybdegående med komplekse samfundsudfordringer vedrørende minoriteter, demokrati og samfund 
  • En praktikstilling med ansvar og en arbejdsplads, hvor du får lov til at lave fejl 
  • Et indblik i en ung og spirende organisation hvor der er forståelse for læring og proces 
  • Unge, motiverede kollegaer i et afslappet kontor med en møghyggelig frokostordning og daglige grin. 

Vi søger en  

  • Der har evner inden for kvantitativ metode og statistik  
  • Der har sans for at formidle statistik til et letforståeligt sprog  
  • Som er interesseret i spørgsmål om minoriteter, kultur og demokrati 
  • Som støtter Mino Danmarks ønske om at fortælle nye og ukendte historier om etniske minoriteter  
  • Som er selvstændig, struktureret og nysgerrig  

Vil du være med til at udarbejde analyser, der graver et spadestik dybere og viser andre sider af, hvad det vil sige at være etnisk minoritet? Så bliv analysepraktikant i Mino Danmark. 

Mino Danmark har en ambition om at udvikle sig til en tænketank inden for de næste fem år, hvorfor vores analytiske arbejde er en del af en langsigtet strategi. Som analytisk praktikant vil du få styrket din viden og formidlingsevner om de politiske, historiske og sociale forhold for minoriteter i Danmark.  

Mere information om Mino Danmark kan findes på vores hjemmeside: http://www.mino.dk 

Er du interesseret i at søge stillingen? 

Så send din ansøgning og CV til anas@mino.dk inden d. 15. maj 2018.  

Ved spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Anas Kababo på tlf. 21739635 eller på anas@mino.dk.  

Vi søger også en:

Kommunikationspraktikant

Projektpraktikant

No Comments
Post a Comment