Minority Business Hackathon

Hvordan bryder vi barrieren mellem danske virksomheder og kandidater i minoritets-kategorien?

I samarbejde med nogle af de største danske virksomheder i Danmark, ønsker vi at finde løsningerne på dette svære spørgsmål med Minority Business Hackathon (MBH). Deltagerne bliver sammensat i mangfoldige teams, og skal over tre dage finde den bedste løsning på en business-case stillet af virksomheden. Vi udvælger deltagere fra hele landet i et mangfoldigt miks, på tværs af etnicitet, geografi, faglige retninger og kønsidentitet. Projektet er støttet af Tuborgfondet og drives af Mino Danmark. I 2017 blev MBH gennemført med hhv. IBM og Grundfos som værts- og casevirksomheder.

MBH er en case competition, hvor deltagerne sammensættes i et mangfoldigt miks på tværs af etnicitet, kønsidentitet og faglige retninger. Ud over at deltage i en lærerig og givende proces, er målet at finde ny praksis for hvordan man skaber nutidssvarende mangfoldighed på de danske arbejdspladser. Som deltager vil du, sammen med dit team, blive stillet en business-case med en udfordring som vores partnervirksomheder har brug for at løse. Selvom diversitet og mangfoldighed ikke nødvendigvis er omdrejningspunktet for casen, kan du forvente at diversitet er et indbygget element i hele processen.

 

MBH fortsætter i 2018 og annonceres via vores hjemmeside og Facebook.    

Fahad Saeed – Projektchef i Mino Danmark

Gå tilbage