fbpx

Mino Danmark søger en projekt praktikant til Mino Talks og Mino Ung

Mino Danmark søger en projekt praktikant til Mino Talks og Mino Ung

21/10/2020 / /

Bliv projekt praktikant i Mino Danmark og vær med til at udvikle kulturarrangementer og events og arbejde med lokale ungedrevne fællesskaber. Vi er en organisation i fuld udvikling, der kæmper for at styrke minoritetetniske danskeres stemmer, muligheder og samfundsdeltagelse. Vi søger en studerende, der i forbindelse med sin uddannelse skal i fuldtidspraktik i forårssemesteret 2021. Som projekt praktikant hos Mino Danmark kommer du til at arbejde fra vores sekretariat i København primært med Mino Talks og Mino Ung.

Vi søger en praktikant, der:

  • Kan lide at udvikle, planlægge og eksekvere større og mindre projekter og udføre praktiske opgaver i forbindelse med disse
  • Har kendskab til og gerne konkret erfaring med projektarbejde og udvikling og afvikling af arrangementer i en organisation
  • Interesserer sig for og har viden om minoriteter, kultur og demokratisk deltagelse
  • Kan indgå i et team, trives i et hurtigt tempo og kan arbejde selvstændigt med at løse egne og ofte flere arbejdsopgaver på samme tid
  • Er nysgerrig efter at lære nyt og tænke kreativt

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, er det dig, som vi søger som Mino Danmarks projekt praktikant til Mino Talks og Mino Ung. Vi ser gerne, at du er studerende på et relevant studie, hvorfra du kan anvende teori og viden i praktikperioden.

Vi tilbyder dig:

  • Konkret og praktisk erfaring med udvikling og afvikling af kulturarrangementer
  • Konkret og praktisk erfaring med opbygning og udvikling af lokale ungedrevne fællesskaber
  • Mulighed for at arbejde med komplekse samfundsudfordringer ud fra et minoritetsetnisk perspektiv  
  • Mulighed for at præge Mino Danmarks projekter med dine ideer og afprøve nye måder at arbejde med Mino Danmarks projekter på
  • En praktikstilling med ansvar og plads til at dygtiggøre dig
  • Indblik i en organisation i konstant udvikling med motiverede og passionerede kollegaer, der sparrer med dig om arbejdsopgaver og skaber et trygt læringsrum

Du kan finde mere information om Mino Danmark på www.mino.dk, Facebook og Instagram.

Sådan søger du praktikstillingen:

Send din ansøgning og dit CV til info@mino.dk og skriv ’Ansøgning Projekt praktikant’ i emnefeltet. 

Vi afholder løbende samtaler med ansøgere.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, kan du kontakte Programchef Ditte Bloch Noer: ditte@mino.dk

Støt minoriteten

Vær med til at skabe flere handlemuligheder for
minoritetsetniske danskere. Tak fordi du vil være med!



Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.

Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.