fbpx

Ny forperson: Jeg har noget på hjerte.

Ny forperson: Jeg har noget på hjerte.

03/06/2020 / /

Kære du. Kære borger. Kære Mino-medlem, aktivist, interessent og partner.
Jeg har noget på hjerte.

Som privatperson, som brunt menneske. Egentlig skulle det her bare være præsentationen af mig, Moussa, Mino Danmarks nye forperson. Men i lyset af drabet på George Floyd og mediernes fornyede fokus på den systematiske racisme og undertrykkelse, er det selvfølgelig mit fokus. Jeg er jo personligt impliceret, mærket, træt.

Jeg bærer min hudfarve med stolthed. Som barn af en hvid, dansk mor og en østafrikansk far, har min brunhed, min anderledeshed, altid været synlig. Den har altid levet med mig, for mig, på mig, af mig. Som barn, følte jeg mig næsten altid alene i min anderledeshed. Jeg følte mig udsat, udskældt og forskelsbehandlet, selvom jeg ikke havde ordene til at kalde det, hvad det var; racisme.
I disse dage oplever vi et fornyet fokus på racismens uhyggelige ansigt.

Opstanden i USA efter drabet på George Floyd, kampene for sortes rettigheder og Black Lives Matter-bevægelsens organisering giver genlyd i medier verden over. Igen. Igen. Igen. Det er jeg personlig dybt berørt af. Som afro-dansker er den sorte krop spejlingen af min egen. Når jeg ser sorte blive dræbt på meningsløs vis, ser jeg min egen krop blive ødelagt. Mine egne drømme, mine egne håb, mine egne muligheder for at bryde med den systematiske undertrykkelse. Den bliver re-postet, vist og delt i massiv grad på sociale medier, og jeg kan ikke undslippe. Det sætter sine spor – selvom jeg er et stærkt menneske. Men hvis man tror, at racisme og undertrykkelse kun fylder, når medierne skriver om meningsløse politidrab i USA, tager man fejl. Os minoritetspersoner lever med den strukturelle og systematiske racismes mekanismer hver eneste dag. For racisme er ikke bare et amerikansk fænomen. Der er væsentlige historiske og samfundsmæssige forskelle på at være sort i USA og i Danmark. Men systematisk racisme er et globalt fænomen. Vi er forbundet med resten af verden, om vi vil det eller ej. Undertrykkelsen, tilfangetagelsen og udnyttelsen af den sorte krop er et historisk bredt fænomen, der implicerer hele den vestlige verden – den vestlige verdens velstand er tæt forbundet til den og dens mekanismer trækker spor langt op i vores nutid. Vi kan ikke isolere os og lukke øjnene og vi må forstå, selvom det er ubehageligt, at den dagsorden som Black Lives Matter-bevægelsen sætter i USA, også har betydning for os herhjemme i Danmark. Det skal den have. For alle liv er ikke lige meget værd den dag i dag. Tydeligvis. Derfor er det afgørende, at vi i Mino Danmark bakker op om Black Lives Matter-bevægelsen og bruger vores organisation og position bedst muligt til at understøtte deres dagsorden lokalt her i Danmark. I første omgang indebærer det at agere bibliotek og kilde til en række af den viden og de tiltag, der kan hjælpe især hvide danskere, virksomheder og organisationer med at udvikle deres viden om racisme og fremme det antiracistiske og inkluderende arbejde. Guiden går i luften snarest muligt og vil blive udbygget løbende, ligesom vi deler budskaber, events og demonstrationer. Og for danske virksomheder vil der være en konference d. 5. november i København.

For jeg tror, det er vores allerstørste opgave at arbejde på den helt lange bane. Tage det lange lys på og tænke i det store perspektiv. Ikke kun på nu.

Som forening arbejder Mino Danmark for at sikre minoritetspersoners rettigheder, samfundsdeltagelse og medvirke til en stærkere anti-racistisk dagsorden. Vi arbejder intersektionelt og mener, at ægte ligestilling kræver ligestilling for alle – på tværs af bl.a. kulturelle, etniske, religiøse, kropslige, seksuelle, identitetsmæssige forskelle. Men det betyder ikke, at alle har de samme udfordringer. De seneste år har Mino Danmark aktivt arbejdet for et mere inkluderende samfund på tværs af en række områder især med udgangspunkt i statistisk viden om minoritetspersoner; uddannelse af unge, oplysning til politikere og samfund, vidensdeling med organisationer og uddannelser, analyser, aktivisme, events og happenings. Vi har skubbet en række – især yngre – minoritetspersoner frem på scenen og hjulpet dem med at finde deres ben i debatten. Fordi nye stemmer og en bred repræsentation er afgørende for vores demokratiske samfund

Men vi kan og skal mere. Og den rejse begynder nu. Den har været på vej i noget tid, men er tvingende nødvendig – og understreges af den udvikling, verden ser lige nu. I sidste uge blev jeg valgt som ny forperson i bestyrelsen for Mino Danmark. Det er en opgave, jeg tager dybt seriøst. Både professionelt og personligt. For jeg tror på, dybt i mit hjerte, at organiseringen af minoritetspersoner er en helt afgørende brik i at skabe systematisk forandring i samfundet. For forandring er nødvendig. Tvingende nødvendig.

Vi kan hjælpe hinanden sammen. Hvad der er hårdt, helt personligt og mentalt, for den enkelte, kan vi klare i fællesskab. Det tror jeg på. Måske du gør det samme. Jeg håber, du vil holde øje og måske tage del i rejsen.

Moussa Mchangama
Forperson
Mino Danmark

Relaterede nyheder

David Spence er ny organisationsdirektør i Mino Danmark

19/10/2022
Foto af: Mustafa (@almightymusse) Vores ambitioner med Mino Danmark er store: Vi skal være den vigtigste organisation for alle minoritetsetniske […] Læs mere… Læs mere…

Kritik: Mino Danmark efterlyser faglighed og perspektiver i ‘kommissionens’ sammensætning

29/08/2022
Mino Danmark var involveret i den oprindelige dialog om retning og rammer for ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’. I forlængelse […] Læs mere… Læs mere…

Restage: Mino Danmark og Dansk Live præsenterer idékatalog for øget minoritetsetnisk repræsentation i den danske musikbranche

14/06/2022
Mino Danmark og Dansk Live har siden 2020 arbejdet på en større kvalitativ kortlægning af, hvilke strukturelle barrierer der ekskluderer […] Læs mere… Læs mere…

Ny sekretariatsleder i Mino Danmark: Jeg bygger videre på en arv og en vision om fællesskabet

11/02/2022
Igennem de seneste to år, har Sama Sadat Ben Haddou været en dedikeret medarbejder i Mino Danmark, som projektleder på […] Læs mere… Læs mere…

Nyt forpersonskab: med magt følger ansvar

29/11/2021
I 2016 startede Mino Danmark som en tænketank. Senere blev det en organisation. I dag er Mino Danmark et hjertevarmt […] Læs mere… Læs mere…

Kommunalvalg om 1 måned!

13/10/2021
Om 1 måned er der kommunal – og regionsrådsvalg. Et valg Mino Danmark laver en stor indsats omkring. Vi har […] Læs mere… Læs mere…

Få indflydelse i Mino Danmark

06/07/2021
Mino Danmark afholder den årlige ordinære generalforsamling onsdag d. 11. august 2021 kl. 17.00-18.30. Hvis du ønsker at få indflydelse […] Læs mere… Læs mere…

Kursus for politiske minoritetskandidater

18/06/2021
Sammen med Kvinderådet og LGBT+ Danmark lancerer Mino Danmark kurset: Politik for alle!, som er et heldagskursus for kandidater til […] Læs mere… Læs mere…

Bevilling fra Tuborgfondet til kommunal- og regionsrådsvalget 2021

27/05/2021
Mino Danmark har længe haft en ambition om at lave en stor indsats i forbindelse med det kommende kommunal- og […] Læs mere… Læs mere…

2021: Vi fortsætter kampen med flere ombord

02/02/2021
Vi er allerede en måned inde i 2021 og selvom tiden stadig er præget af COVID-19, sker der en masse […] Læs mere… Læs mere…

Vær med til at sikre
et ligeværdigt Danmark
– for alle!

Sammen styrker vi minoritetsetniske danskeres
muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse



Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.

Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.