fbpx

[vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”5px”][vc_single_image image=”11362″ img_size=”full”][vc_column_text][/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Skab diskussioner i klasseværelset, i fritidsklubben eller din forening med vores online læringsredskaber.

Her finder du både videomateriale og podcasts samt tilhørende manualer. Meningen er at skabe refleksioner i undervisningslokalet og give redskaber til at tale om kærlighed, familie, venskaber og fællesskabets normer.

Social kontrol

Ønsker du at vide mere om vores tilbud?
Kontakt direktør Niddal El-Jabri: niddal@mino.dk[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row disable_element=”yes”][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Kasper og det lukkede forum

[/vc_column_text][vc_column_text css_animation=”none”]Ekstremisme og radikalisering er en proces, der kan true sammenhængskraften i vores samfund. Selvom den yderste konsekvens kan være altødelæggende handlinger, starter processen ofte i det små og kan påvirke vores forståelse for fællesskab og demokrati.

Radikaliseringen kan have mange former, kommer fra mange retninger og kan være motiveret af forskellige ekstreme holdninger og ideologier. Denne undervisningsfilm og det tilhørende undervisningsmateriale skal i klasseværelset danne baggrund for en forståelse af radikaliseringens væsen hos unge elever i udskolingen og op.

Temaet for filmen ‘Kasper og det lukkede forum’ er online radikalisering. Radikalisering kan foregå i det skjulte og processen kan både ske gradvist og pludseligt, hvor der kan være flere tegn man skal holde øje med.

Nogle af disse tegn er, at personen som gennemgår en radikaliseringsproces, udviser sympati med ekstreme og nogle gange voldelige holdninger. Ofte resulterer dette også i, at personen isolerer sig selv. Disse elementer er en del af filmens tema, og indgår i vores hovedperson Kaspers oplevelser.

Du kan vise filmen i plenum, og efterfølgende uddele det opgaveark der hører med til filmen. Opgavearket består af fire forskellige opgaver, som alle har til formål at gøre eleven bevidst om de forskellige handlemuligheder der foreligger pårørende til en person, som gennemgår en radikaliseringsproces.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”12138″ img_size=”full”][vc_column_text]Tema
Antiradikalisering og demokratisk deltagelse[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe
‘Kasper og det lukkede forum’ og det tilhørende materiale henvender sig til elever fra 7.-9. klasse og op.[/vc_column_text][vc_column_text]Lærermanual
Klik på nedenstående link for at downloade manual til ‘Kasper og det lukkede forum’.

Lærermanual – Kasper og det lukkede forum[/vc_column_text][vc_column_text]Baggrundsviden
Hvis du har brug for mere dybtgående viden om ekstremisme og radikalisering, kan du finde nogle svar i dokumentet nedenfor.

Baggrundsviden om radikalisering og ekstremisme[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][mkd_separator class_name=”faelleskab” type=”full-width”][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Grundlovsfestivalen

[/vc_column_text][vc_column_text css_animation=”none”]Ligesom Mino Danmark afholder Mino Talks, som skaber levende og spændende debatter, hvor publikum inddrages, lancerer vi for første gang i år Grundlovsfestivalen i samme format. Men denne gang i øjenhøjde med børn med fokus på, at de samfundsregler vi lever efter, ikke er en naturlov men en grundlov. Vores mål er at de unge får kendskab til grundloven, på en mere håndgribelig måde, og gøre den aktuel i deres hverdag.

Grundlovsfestivalen afholdes d. 4. juni. I den forbindelse inviterer Mino Danmark Københavns 7. klasser med til et sjovt og spændende arrangement på Københavns Hovedbibliotek. Forud for festivalen, har vi udarbejdet et undervisningsforløb med Grundloven som tema. Undervisningsforløbet kan du finde her, og er frit tilgængeligt til dem, som deltager i vores arrangement. Undervisningsforløbet består af 5 lektioner, og skal lede til at eleverne til sidst i undervisningsforløbet skriver deres egne grundlovstaler. Klassen udvælger i sidste lektion den bedste grundlovstale, som vil indgå i en konkurrence om 2000 kr. Til klassekassen. Vinderen bliver annonceret til arrangementet.

Tilmelding

Skriv for tilmelding til mail: info@mino.dk og skriv ”Tilmelding Grundlovsfestival” i emnefeltet.

S.U. d. 20.04.2019[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”12607″ img_size=”full”][vc_column_text]

Foto: Altinget.dk

[/vc_column_text][vc_column_text]Tema
Grundloven[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe

Materialet henvender sig til 7. klasse, såfremt klassen er tilmeldt Grundlovsfestivalen.[/vc_column_text][vc_column_text]Links

Invitation til elever – PDF

Lærermanual – PDF

Opgave ark – PDF[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][mkd_separator class_name=”faelleskab” type=”full-width”][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”12216″ img_size=”full”][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Fællesskabskontrakten

[/vc_column_text][vc_column_text css_animation=”none”]Valgdeltagelsen blandt unge har i mange år været lav i Danmark. Dette er dog ikke et symptom på, at unge ikke er politisk interesseret. Faktisk kan Dansk Ungdoms Fællesråd berette at i perioden mellem 1990 og 2008, er unges frivillige engagement steget med 65%. Ved kommunalvalget i 2017 så man dog en historisk stigning i antallet af unge mennesker, som stemmer. Valgdeltagelsen for 18-årige var på 75,1%, og de slog dermed rekorden ved dette kommunalvalg. Valgdeltagelse er en hjørnesten i det danske demokrati, og er en mulighed for de unge til at påvirke det demokrati og samfund de lever i. “Fælleskabskontrakten” bakker op om denne udvikling.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Tema
Demokratisk deltagelse og fællesskab[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe
Fællesskabskontrakten henvender sig til elever fra 7. klasse og op eller til deltagere fra 14 år og op.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Lærermanual
Klik på nedenstående link for at downloade manual og opgaveark til Fælleskabskontrakten.

Lærermanual – Fællesskabskontrakten[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row css_animation=”mkd-element-from-fade”][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Temaet for fællesskabskontrakten er demokratisk deltagelse. Filmens omdrejningspunkt er en gruppe af elever fra Frederiksberg gymnasium, som er blevet stillet en opgave; de skal blive enige om nogle regler der sikre et godt fællesskab i klassen. Disse regler udgør en kontrakt der skal sikre, at alle bliver hørt og har det godt. I udarbejdelsen af reglerne reflekterer eleverne over hvad et godt fællesskab betyder: Det er et fællesskab hvor man respekterer hinanden, hvor man føler sig tryg og har ytringsfrihed. Eleverne ser løbende klasseværelsets fællesskab som metafor for samfundet og demokratisk deltagelse. Filmen egner sig specielt hvis temaet for din undervisning er medborgerskab og demokrati.[/vc_column_text][vc_column_text]Se videoen her[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://youtu.be/O5v4QAVBoy8″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][mkd_separator class_name=”skam” type=”full-width”][vc_empty_space el_class=”skam2″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Samtaler om ‘SKAM’

[/vc_column_text][vc_column_text css_animation=”none”]Samtaler om SKAM er en serie af små film, der henvender sig til elever i 7. klasse og opad. Filmene kredser om samtaler som 6 unge kvinder har i en vindueskarm på en skole i København. Baggrunden for samtalerne er den populære norske serie SKAM, der tog Danmark og hele Norden med storm. Serien SKAM handler om ungdomsliv på et norsk gymnasium og i seriens fjerde og sidste sæson følger man karakteren Sana.

Sana er en ung norsk kvinde med marokkansk baggrund. Sana går med Hijab og er troende muslim. I serien deltager Sana i fester med sine kammerater og glæder sig til den såkaldte ’russetur’, men når det kommer til kærlighed hører det til ægteskabet er dette helst med en troende muslim. En dag møder hun Youssef, der er venner med Sanas bror. Selvom hun prøver at kæmpe i mod, drages hun til ham og efter mange forviklinger bliver de til slut kærester. Dette er baggrunden for den samtale, de unge kvinder i undervisningsmaterialet har i vindueskarmen på en skole i København.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”11367″ img_size=”full”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Tema
Social kontrol[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe
Samtaler om SKAM henvender sig til elever fra 7. klasse og op eller til deltager fra 14 år og op.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Lærermanual

Klik på nedenstående link for at downloade manual til ‘Samtaler om SKAM’

Lærermanual – Samtaler om ‘SKAM’[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row css_animation=”mkd-element-from-fade”][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 1: Alkohol og fester
Temaet for denne film er alkohol og fester. For mange unge mennesker, er det at mødes for at feste, en naturlig del af ungdomslivet.  Men har fester en ramme, der kan inkludere alle unge mennesker? Hvad nu, hvis man ikke får lov af sine forældre til at deltage i fester – og hvad hvis man er af den type, der slet ikke bryder sig om at være i rum med fest, mange mennesker og alkohol?  Evin, Jeta, Hannah, Khaterah, Amria og Amina har samtaler om netop dette emne. Igen er samtalernes baggrund serien SKAM.[/vc_column_text][vc_column_text]Se videoen her[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=4r3yhk6vojc”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 2: Når man forelsker sig, uden for sin egen religion
Hvor stor er chancen for at en muslim forelsker sig, i en ikke-muslim? Den er ret stor. Men hvad gør man, når normen dikterer at kærlighed er noget der kommer i forlængelse af et ægteskab? Og hvad betyder det, at man blandes på tværs af etnicitet og religion? For karakteren Sana, i serien SKAM, har valget ikke været nemt, om end der findes en løsning i sidste ende. Men hvad er det, der afgør hvad der er rigtigt og forkert når vi forelsker os?[/vc_column_text][vc_column_text]Se videoen her[/vc_column_text][vc_empty_space height=”16px”][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=jeDNjPVLHJE”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row css_animation=”mkd-element-from-fade”][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 3: Kærlighed uden kys og kram?
Kan man elske nogen og være kærester, uden at kysse, kramme eller gå i seng med hinanden? I denne film diskuteres det om det er muligt, og hvordan det har set ud for Sana i serien SKAM.[/vc_column_text][vc_column_text]Se videoen her[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=U9C-brLktxg”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row anchor=”stoleleg”][vc_column][vc_empty_space][mkd_separator type=”full-width”][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Det Normkritisk Stoleleg

[/vc_column_text][vc_column_text]På Lundehusskolen har man leget normkritisk stoleleg. Stolelegen er en sjov leg, hvor man kan være enten enig eller uenig i de udsagn, som bliver læst op.

Før I ser, hvordan det er gået på Lundehusskolen, synes vi, at I skal prøve at lave stolelegen selv. Det er egentligt ret nemt. Man starter med at lave en cirkel med stole, hvor alle sætter sig ned. Så læser læreren en række udsagn op, som du kan være enten enig eller uenig med. Hvis man er enig, så rejser man sig op og bytter plads med en anden, der har rejst sig op. Er du uenig, skal du bare blive siddende. Bagefter samler vi op i fællesskab.[/vc_column_text][vc_column_text]Tema
Social kontrol[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe
Den Normkritiske Stoleleg henvender sig til elever fra 4. klasse og op eller til deltagere fra alderen 6 år og op.[/vc_column_text][vc_column_text]Lærermanual

Klik på nedenstående link for at downloade lærermanual til Den Normkritiske Stoleleg

Lærermanual – ‘Det Normkritiske Stoleleg’[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”11384″ img_size=”full”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 1: Drenge er bedre til sport…

Er drenge bedre til sport mens piger er bedst til ting som at tegne og male? Og får man lus, hvis man leger med nogen af det modsatte køn?

Eleverne fra Lundehusskolen har leget normkritisk stoleleg og giver deres bud på hvordan det hænger sammen.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=KCEIOLssRaE”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 2: Er det svært at være en minoritet?

Er det sværere at være minoritetsetnisk eller homoseksuel i Danmark? Har du nogensinde set en superhelt med tørklæde?

Eleverne diskuterer efter de har leget den normkritiske stoleleg.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=JlbPh3ehb6k”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]Video 3: Det er bedst at mor bestemmer aftensmaden

Er mødre bedre end fædre til at lave mad? Har de voksne altid ret eller kan de også tage fejl? Og ændrer vores normer sig over tid?[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_empty_space height=”16px”][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=j4WWCL82hD0″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][mkd_separator type=”full-width”][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Kærlighed og knuste hjerter

[/vc_column_text][vc_column_text]Kærlighed og knuste hjerter er lavet som en podcast baseret på en sand historie. ’Samira’ er ikke på udkig efter en kæreste, men en dag vikles hun ind i en stor konflikt, da hendes bror opdager, at hun har en kæreste.

Podcasten medfølges af en række opgaver, der berører emner som kærlighed, social kontrol, normer for hvordan man er kærester og dét at have forskellig etnisk baggrund. Du kan bl.a. prøve at lave din egen podcast.

Navne og detaljer i podcasten er lavet om, for at bevare deltagernes anonymitet.

[/vc_column_text][vc_column_text]Tema
Social kontrol[/vc_column_text][vc_column_text]Målgruppe

Kærlighed og Knuste Hjerter henvender sig til studerende fra 7. klasse og op eller aldersgruppen 14 år og op.

Lærermanual

Klik på nedenstående link for at downloade lærermanual til Kærlighed og knuste hjerter

Lærermanual – Kærlighed og knuste hjerter[/vc_column_text][vc_column_text]
Klik her for at afspille podcasten: Kærlighed og knuste hjerter

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”12065″ img_size=”full”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Støt minoriteten

Vær med til at skabe flere handlemuligheder for
minoritetsetniske danskere. Tak fordi du vil være med!



Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.

Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.