I anledning af konferencen om Europas fremtid og det Europæiske unge-år er Nyt Europa, Mino Danmark og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) gået sammen om et nyt initiativ ’Samtale Karavanen’, der har til formål at skabe samtale blandt unge i hele Danmark om de europæiske værdier, rettigheder og demokrati.
Demokrati og rettigheder er under pres i de fleste europæiske lande, fra Ungarn, Polen, men også i Danmark. Debatten om rettigheder, værdier og demokrati er vigtig for os alle, og særligt for mennesker i udsatte positioner og unges fremtid, men desværre er netop disse stemmer sjældent dem, der høres i samfundsdebatten og særligt debatten om EU.
Derfor kører frivillige ungerepræsentanter fra de tre organisationer rundt med Samtale Karavanen på besøg hos unge, der befinder sig forskellige steder i landet. Her vil de samle de unges bud på, hvordan demokrati, rettigheder og ligeværd sikres for alle mennesker i Europa så ingen lades i stikken eller bliver udsat for diskrimination. Endelig inviteres relevante politikere til at tage bestik af de unges inputs for fremtidens Europa til en række store samlende debatter.
2022 er europæisk ungdomsår, hvor EU-kommissionen særligt har fokus på unges holdninger og ideer. Derfor sender vi alle de unges refleksioner og ideer videre til EU-kommissionen i håb om, at disse kan skabe genklang blandt politikkerne, samt forandring.
Karavanen kører gennem Danmark i marts og i maj 2022. Skal touren stoppe på din skole, fritidsklub eller organisation? Så send os en besked og hør nærmere. Vi tilpasser oplæg og besøg så det passer til jeres behov – om det er en bod i en kantine, et oplæg for en aften eller dét derimellem. Sammen gør vi ungdommens tanker om vores fremtid hørt i et tilgængeligt format, hvor alle kan være med. Kontakt os her.
Overblik over besøg
28. april 2022: Ørestad Gymnasium – kl. 11.00-12.00
9. maj 2022: Frederiksberg Gymnasium – kl. 11.00-13.00
12. maj 2022: Høje Taastrup Gymnasium – kl. 10.30-13.00
12. maj 2022: Forbrændingen i Albertslund – kl. 18.40-19.30
16. maj 2022: Egmont Kollegie – kl. 18.15-19.30
19. maj 2022: Odense bibliotek – kl. 17.30 – 19.00
25. maj 2022: Roskilde Festival Højskole – kl. 19.00-20.30
31. maj 2022: Pigeklubben KBH+ – kl. 15.30-17.00
31. maj 2022: DIS – kl. 14.00-15.00
31. maj 2022: Union: Paneldebat med politikkere – kl. 18.00-19.30
Konferencen om Europas fremtid er en serie debatter, som skal ledes af borgerne, og som vil give folk fra hele Europa mulighed for at udveksle idéer og bidrage til at forme vores fælles fremtid. Giv din mening til kende her.
Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.
Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.
Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.
Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.