Vi søger to kommunikationspraktikanter

Vi søger to kommunikationspraktikanter

Vil du prøve kræfter med kommunikation i en af Danmarks mest spændende NGO’er? I så fald søger Mino Danmark to studerende med flair for kommunikation og formidling, der i forbindelse med deres uddannelse skal i fuldtidspraktik i efterårssemesteret.

Som kommunikationspraktikant hos Mino Danmark vil du blandt andet beskæftige dig med:

  • Skriftlige produktioner
  • Videoproduktion og visuelt arbejde 
  • Projektledelse og planlægning
  • Analyse af So-Me og content marketing

Vi forventer at vores kommende praktikanter har erfaring med ét eller gerne flere af de overstående punkter. Derudover ser vi gerne, at du også går på et relevant studie, hvor du vil kunne anvende teori og viden i praktikperioden.

Vi tilbyder: 

  • Mulighed for at arbejde med komplekse samfundsudfordringer ud fra et minoritetsperspektiv
  • En mulighed for at fortælle historier igennem forskellige medieformer
  • Plads til at arbejde dybdegående med komplekse samfundsudfordringer vedrørende minoriteter, demokrati og samfund
  • En praktikstilling med ansvar og en arbejdsplads, hvor du får lov til at lave fejl
  • Et indblik i en ung og spirende organisation hvor der er forståelse for læring og proces
  • Unge, motiverede kollegaer i et afslappet kontor med en hyggelig frokostordning og daglige grin

Som kommunikationspraktikant vil du få styrket din viden og formidlingsevner om de politiske, historiske og sociale forhold for minoriteter i Danmark.  

Mere information om Mino Danmark kan findes på vores hjemmeside: http://www.mino.dk 

Er du interesseret i at søge stillingen?

Så send din ansøgning og CV til på peter@mino.dk inden d. 3 maj 2019. Vi indkalder løbende til samtaler.  

Ved spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte kommunikations direktør Peter Stanners på tlf. 42721542 eller på peter@mino.dk

Mino Danmarks nuværende kommunikationspraktikant fortæller om rollen.

“Mit navn er Tobias Aman Manczak og jeg er 23 år gammel. I øjeblikket er jeg kommunikationspraktikant i Mino Danmark i forbindelse med mit studie. Jeg læser nemlig til Ba. i Medievidenskab på SDU i Odense.

“Som kommunikationspraktikant har jeg overordnet arbejdet med videoproduktion og kampagneudvikling. Det har særligt været lærerigt, at få tildelt personlige projekter som jeg selv skal planlægge og gennemføre. En almindelig arbejdsdag for en kommunikationspraktikant kan blandt andet være ude af kontoret og lave forskellige opgaver som interviews, fotoserier eller andet feltarbejde. Men man kan også forvente, at sidde til strategiske møder inde på kontoret, hvor der også er plads til at man kan fordybe sig i sine opgaver. Som kommunikationspraktikant kan du forvente at få erfaring med content-marketing, videoproduktion, grafisk arbejde, skriftligproduktion og projektledelse.”

No Comments
Post a Comment