Mino Talks

Mino Talks

Fire gange om året afholder Mino Danmark de populære debatarrangementer Mino Talks på Københavns Hovedbibliotek. Debatterne belyser forskellige aspekter og temaer med relation til minoriteten i Danmark. Mino Talks giver en platform til dem, der ikke altid kommer til orde, og vi sætter fokus på nogle af historier og beretninger, som er vigtige for minoriteten at få frem i lyset.

Siden 2016 har Mino Danmark sat fokus på alt fra danskhed til minoriteters repræsentation i popkultur og kommunalvalg under Mino Talks. Vores mål med debatarrangementerne er både at høre fra minoriteten og oplyse minoritet og majoritet om de udfordringer, der nogle gange er for etniske minoriteter i Danmark.

En fast del af Mino Talks er at høre fra de unge. Det er vigtigt for os at lytte til unge minoritetsstemmer, og give dem en platform til at give udtryk for de udfordringer, de ser i samfundet på nuværende tidspunkt.

Udover vores fire faste arrangementer i København, har vi særlige arrangementer i både Aarhus og Odense, og er desuden også at finde på blandt andet Roskilde Festival og Ungdommens Folkemøde.

Vil du vide mere om Mino Talks, så skriv til os på info@mino.dk.

Kvindernes internationale kampdag 2020

Mino Danmark inviterer for fjerde gang til Kvindernes Internationale Kampdag!

Se talken fra 8.marts 2020 og oplev mere end 20 stærke kvinder, der sætter fokus på identitet, forskellighed og repræsentation blandt minoritetsetniske kvinder i Danmark.

Mental sundhed blandt minoritetsetniske mænd – del 1

Sendt 20. maj

I første afsnit af mino talk live-serien med Bashar Al-Saoudi ”Mental sundhed blandt minoritetsetniske mænd” sætter vi fokus på tabuer relateret til mental sundhed, og på vigtigheden af at belyse emnet særligt blandt minoritetsmænd. Mental sundhed og psykisk sygdom bliver ofte anset og forvekslet som værende samme tilstand.

Vi sætter fokus på, hvad mænd, særligt minoritetsetniske mænd, bliver mødt med både i kraft af køn, etnicitet, kultur og af samfundsforhold. Vi har inviteret følgende tre mænd til denne vigtige samtale:

Svend Aage Madsen, Psykolog, ph.d. og klinisk specialist med speciale i terapi/samtaler for mænd, mænds sundhedspsykologi, mænds depressioner og mere.
Tahir Abdullah, Psykolog og specialist i psykoterapi og klinisk psykologi med særligt kendskab til kulturelle- og familienormer hos klienter med minoritetsetnisk baggrund.
Idris Ahmed, Omsorgsmedhjælper i en særlig sikret døgninstitution og tidligere beskæftiget sig med udsatte borgere hos blandt andet Dansk Røde Kors.

Mental sundhed blandt minoritetsetniske mænd – del 2

Sendt 27. maj

I dette afsnit inviterer vi til en samtale om fædre og vigtigheden i at belyse emnet særligt blandt minoritetsmænd. Vi sætter fokus på forældredannelse, faderskabsidealer og på faderens rolle i familien.

Vi tager en samtale om forskellen i generationer og hvordan denne har påvirket og fortsat påvirker faderskabet. Vi har inviteret følgende tre mænd til denne vigtige samtale:

Aydin Soei, sociolog, forfatter og aktuel med den anmelderroste bog ’Fædre – fortællinger om at blive til som far’
Svend Aage Madsen, psykolog, ph.d. og klinisk specialist med speciale i terapi/samtaler for mænd, mænds sundhedspsykologi, fødselsdepression hos mænd og mere.
Asim Umer Latif, Leder af ’Baba – fordi far er vigtig’

Mental sundhed blandt minoritetsetniske mænd – del 3

Sendt 3. juni

I dette afsnit inviterer vi til en samtale om manderoller og vigtigheden i at belyse emnet særligt blandt minoritetsetniske mænd.Vi sætter fokus på mandeidealer, ’giftig maskulinitet’ og på mandekomplekser.

Vi har inviteret følgende tre mænd til denne vigtige samtale:

Lior Foighel, debattør, blogger og beskæftiger sig blandt andet med maskulinitet, køn og feminisme
Prince Henry, debattør, højskolelev og B.A. i sociologi
Subhan Moughal, oplægsholder hos C:NTACT og studerende

Mental sundhed blandt minoritetsetniske mænd – del 4

Sendt 10. juni

I sidste afsnit inviterer til en samtale om mental sundhed og identitetsdannelse og vigtigheden i at belyse emnet særligt blandt minoritetsetniske mænd. Vi sætter fokus på identitet, tilhørsforhold og stereotyper. Vi har inviteret følgende tre mænd til denne vigtige samtale:

Ahsan Qadri, psykolog med særlige kompetenceområder indenfor identitet- og kulturelle konflikter, balancen mellem flere kulturer og eksistentielle kriser
Idris Ahmed, omsorgsmedhjælper i en særlig sikret døgninstitution og tidligere beskæftiget sig med udsatte borgere hos blandt andet Dansk Røde Kors.
Manu Heinrich, under uddannelse som respiratorisk sygeplejerske/handicaphjælper og har en uddannelse som grafisk teknikker.

Racisme mod afrodanskere – del 1

Sendt 17. juni

I første afsnit af mino talk live serien med Prince Henry ”Racisme mod afrodanskere” sætter vi fokus på, hvad afro-danskere bliver mødt med både i kraft af køn, etnicitet, kultur og af samfundsforhold. Vi sætter fokus på racisme, identitet, stereotyper og hvorfor det overhovedet er til debat, at skulle bekæmpe racisme?

Vi har inviteret følgende tre personer til denne vigtige samtale:

James Thomas, Iværksætter, foredragsholder og medvirkende i DR’s dokumentarserie ”I politiets vold: mørk og mistænkt”
Michele Nduta, Iværksætter, makeup artist og stifter af ”Slay Beauty Cosmetics”
Robert King Junior, Pædagog på behandlingsskolerne for børn med særlige behov

Racisme mod afrodanskere – del 2

Sendt 24. juni

I dette afsnit af mino talks live serien ”Racisme mod afrodanskere” sætter vi fokus på skønhedsidealer, stereotyper og forventninger. Vi har inviteret følgende tre personer til denne vigtige samtale:

MJ Afhakame, Medvært på Ghetto Fitness og medvirkende i DR’s dokumentarserie ‘Det Somaliske Faldskærmshold’
Negist Hallberg Eshetu, Bachelor i Internationale Studier og Geografi med fokus på Afrikansk Feminisme og ligestilling i det globale syd
Ezra Shami, Aktivist og tidligere politisk flygtning fra Rwanda

Racisme mod afrodanskere – del 3

Sendt 1. juli

I dette afsnit skal vi snakke om, hvordan racismen opleves, sker og hvordan vi kommer den til livs. Vi rykker præmissen og tager samtalen videre fra at anerkende og italesætte problemet, til også at at snakke om (konkrete) løsninger.

Vi har inviteret følgende tre personer til denne vigtige samtale:

Barwaqo Hussein, Frivillig hos Mellemfolkeligt Samvirke og statskundskabsstuderende
Joël Mulongo Mwimbi, Jurastuderende
Kaddi Sawaneh, Stifter af GirlCult og uddannet socialrådgiver

Racisme mod afrodanskere – del 4

Sendt 8. juli

Sidste afsnit af Mino Talks Live med Prince Henry sætter vi fokus på repræsentation, traume og identitetsfølelse som afro-dansker. Talkdeltagerne til denne vigtige samtale er:

Maurice, 16-årig upcoming sanger fra Albertslund, aktuel med sin nyeste single ‘Combo’, som er opfølgeren på hans sang med Icekiid ‘Ny Strategi’
Safa Yde Buchanan, Bachelor i kunsthistorie med særlig fokus på kolonialisme, anti-racistisk kuratering og sortheds repræsentation i kunsten.
Nasra Jama, Kandidatstuderende i journalistik og internationale udviklingsstudier på RUC

Grønlændere i Danmark – del 1

Sendt 16. september

I første afsnit af mino talk live-serien med Aviaja Larsen ”Grønlændere i Danmark” inviterer vi til en samtale om racisme mod Grønlændere i Danmark. Vi skal snakke om identitet, fordomme, stereotyper og hvorfor det overhovedet er til debat, at skulle ændre diskriminerende betegnelser. Følgende tre personer deltager til denne vigtige samtale:

Asta N. Helms, Jura studerende på KU og studentermedhjælper hos Grønlands Repræsentation i København.
Kim Falck-Petersen, Ansat i Grønlands Repræsentation og formand for styregruppen ‘Grønland i Tivoli’.
Christian U. Jeppesen, Studentermedhjælper for TV2 Lorry og Journaliststuderende på RUC

Grønlændere i Danmark – del 2

Sendt 23. september

I dette afsnit af mino talk live-serien ”Grønlændere i Danmark” bliver der sat fokus på betydningen af Danmarks kolonisering af Grønland og historiebevidsthed. Vi skal derudover snakke om tilhørsforhold, identitet og diskrimination.

Talk-deltagerne består af:

Inuk Grosen, Jurastuderende og studentermedhjælper hos Institut for menneskerettigheder.
Lili Frederiksen Chemnitz, kunster og aktivist
Jens Heinrich, Special konsulent ved Grønlands Repræsentation i KBH og historiker

Følg os