Mino Think

Mange minoritetsetniske danske unge har en relativ høj uddannelsesmotivation og er meget målrettede. Særligt det naturvidenskabelige felt har en stor interesse for minoritetsetniske danskere. Trods interessen og ambitionerne er der en række barrierer i det danske skole- og uddannelsessystem, som i høj grad er domineret af en majoritetskultur. Dette fører til ulige forudsætninger for minoritetsetniske børn og unge.

Læs meget mere om dette i rapporten: Minoritetsetniske børn og unges motivation, præferencer og præstationer inden for naturfag og naturvidenskabelige uddannelser. Rapporten er lavet af Mino Danmark med støtte fra VILLUM FONDEN.

Læs hele rapporten her.

Malte Dahl og Niels Krog fra Københavns universitet udførte i forbindelse med deres specialeafhandling et eksperimentelt feltstudie om diskrimination på arbejdsmarkedet.

I dette feltstudie blev der sendt fiktive jobansøgninger til virkelig jobopslag, hvor ansøgningerne konsekvent enten havde et vestligt eller mellemøstligt navn tildelt.

Undersøgelsen er et vigtigt bidrag til videns-feltet om etnisk diskrimination ift. adgang til arbejdsmarkedet, og viste blandt andet hvordan denne type diskrimination bør undersøges i intersektionen mellem køn og etnicitet.

Læs Politikens dækning her.

Download forskningsartikel her.

I forbindelse med Mino Talks live serien med Prince Henry – Racisme mod afro-danskere, har Mino Danmark udarbejdet en kort indføring i begrebet racisme.

Racisme er et begreb, som er højst politiseret og som ofte forbindes med individer, som har negative holdninger til andre individer på baggrund af deres hudfarve. Dette er dog en begrænset forståelse af racisme, da racisme ligeledes figurere i forskellige samfundsmæssige strukturer.

Vil du vide mere om hvad racisme er for en størrelse, og hvad du kan gøre i hverdagen for at praktisere anti-racisme, så kan du læse mere her.

Se også vores kampagnefilm om emnet

I et speciale udarbejdet for Mino Danmark i foråret 2020, blev det i en kvalitativ undersøgelse afdækket hvorledes racialisering af minoritetsetniske elever kan anses som institutionel praksis.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i et dansk gymnasie, med fokus på hvordan undervisere diskursivt racialiserede minoritetsetniske elever.

Specialet er ikke offentlig tilgængeligt af hensyn til interviewdeltagernes anonymitet, men vil du vide mere om undersøgelsens resultater og bidrag til videns-feltet om institutionel racisme, kan du henvende dig på: mathilde@mino.dk.

I 2018 udarbejdede specialestuderende Asbjørn Jensen et formidlingsprodukt for Mino Danmark, i forbindelse med hans specialeafhandling for 3F.

I dette formidlingsprodukt er der særligt fokus på ikke-vestlige efterkommeres position på arbejdsmarkedet og i 3F, og hvilke udfordringer 3F står i belyst igennem tre forskellige perspektiver: Et politisk perspektiv, et internt perspektiv og et medlemsperspektiv.

Læs formidlingsproduktet her.

Malte Dahl har efter sit speciale lavet et yderligere bidrag til videns-produktionen angående diskrimination på arbejdsmarkedet.

I hans videre forskning i feltet har resultater vist forskellene mellem majoritetskvinder, minoritetskvinder og tørklædebærende minoritetskvinder, ift. hvor mange jobansøgninger der skal sendes, før man bliver indkaldt til jobsamtale.

Du kan læse mere om dette og institut for menneskerettigheders bidrag til forskningen her.

I sommeren 2018 skrev specialestuderende for Mino Danmark om, hvordan racialiserede unge i Danmark oplever det at blive racialiseret.

Undersøgelsen er med sit kvalitative afsæt med til at sætte fokus på, hvordan racialisering konkret opleves af unge minoritetsetniske danskere og hvilke følelser, der er forbundet med denne proces.

Afhandlingen peger desuden på, at det for mange opleves som svært at italesætte sin oplevelse med racialisering i et samfund, som bryder sig af ikke at være racistisk.

Du kan læse specialet her.

Over de sidste årtier er der fremvokset en større diversitet blandt dem, der indtræder i videregående uddannelser og faglærte jobs. Dette bliver ofte antaget som et opgør med ekskluderende og diskriminerende strukturer og et tegn på ligestilling.

Men hvordan er det for etnisk minoriserede danskere at begå sig i institutioner, som stadig er majoritetsprægede?

Dette kan du læse mere om i denne specialeafhandling fra 2020 af Ida Lerato Sekamane.

Du kan læse specialet her.