Åbent brev til Mattias Tesfaye

21/08/2019 / Nyheder /

Den 30. juni 2019 havde direktør Niddal El-Jabri et åbnet brev til den nye Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, med i Berlingske avisen. Allerede kl. 7:45 om morgenen modtog Niddal en sms fra ministeren, med en invitation til at tage et møde. Du kan læse brevet herunder.

Kære Mattias Tesfaye

Tillykke med udnævnelsen som landets nye integrationsminister. For et par år tilbage havde jeg fornøjelsen af at nyde en øl en sen aften på LAs båd under Folkemødet, mens jeg fik en lille sludder med Søren Pind. Han fortalte, at hans tid som integrationsminister var det værste, han havde været igennem, og hvis Løkke havde spurgt ham igen, ville han ikke tage imod udnævnelsen på ny.

Jeg vil oprigtigt talt gerne se dig om fire år kunne se tilbage på dit arbejde med stolthed og nyde bred folkelig opbakning. Lad det starte med at være et ministerium, der taler med minoritetspopulationen. Vi kan ikke samle Danmark igen, uden at minoritetspopulationen er med. Hvis jeres valgslogan stadig står, burde dette være din fornemste mission.

Jeg har læst den forståelsesaftale som Socialdemokratiet har indgået med støttepartierne. Der står, at du skal skabe: »en årlig handlingsplan, der konkret anviser, hvordan integrationen kan fremmes og styrkes«. Det har potentiale, men det kræver, at man skaber det på vegne af minoritetspopulationens udgangspunkt for ligestilling. Det drejer sig også om andet end beskæftigelse, medborgerskab, frihedsrettigheder og befolkningstal. Alle vigtige og målbare punkter. Jeg vil gerne foreslå et par oversete områder til dato:

Kunne man til »fremme og styrke af integrationen«, tilføje trivsel og ligestilling som relevante fokuspunkter? For hvad nytter det f.eks. at tage en erhvervsuddannelse, hvis man samtidig står bagerst i køen til de i forvejen begrænsede antal lærepladser?

Farveblind præmis

Efter valgkampen står det klart, at mange unge er bekymret for, om de kan realisere deres fulde potentiale i Danmark. I skriver selv i forståelsesaftalen, at: »I et velfærdssamfund som det danske skal det ikke være ens baggrund, der afgør, hvilke muligheder man har i livet«. Men det står under punktet uddannelse. Den form for omtanke og vilje til at løfte nede fra, kan bare ikke stå alene som en farveblind præmis.

En handlingsplan bør udfærdiges ud fra vugge til grav-modellen og starte ved børnehaven. I nogle lande har børnehaver et fagligt formål, der klæder børn på til skolestart. Hvis ens forældre ikke er født i Danmark, og ikke har gået i den danske grundskole, så er der basale læringer, som de ikke kan give deres børn, forud for skolestart. Et meget lavpraktisk eksempel er ABC-sangen. Et andet praktisk eksempel er godnatlæsning, der styrker barnets kendskab til dansk historie, biologi, naturvidenskab og geografi, og ikke mindst barnets sproglige egenskaber. Sproglige egenskaber, der senere i livet kan hjælpe et ungt menneske til at sætte ord på sin oplevelse og derved undgå at starte en konflikt. Det var blot et ekspempel for aldersgruppen tre til seks år.

Noget andet er, at vi ingen viden har vedrørende minoritetspopulationens know-how og anvendelse i forhold til den finansielle sektor. Hvordan går det med den private pensionsopsparing? Hvordan ser gældsstiftelsen ud? Hvad er det økonomiske råderum, når en indvandrer eller efterkommer når pensionsalderen?

Sidst, men ikke mindst, skal du vide, at der er et kæmpe opland, der er klar til at hjælpe dig med at finde gode løsninger i dit virke. Brug os.

Kærlige hilsner
Niddal El-Jabri

Relaterede nyheder