26/06/2020 /
/En 28-årig dansk-tanzaniansk mand blev tirsdag morgen fundet dræbt ved et shelter i Nordskoven på Bornholm.
I sigtelsen står der, at de to brødre har sparket ofret, stukket ham med en kniv og slået ham med en rafte og en flaske. De to brødre har ifølge sigtelsen også trykket et knæ mod mandens hals. Vi ved, at den ene af de nu sigtede brødre har et hagekors tatoveret på sit ben, hyldet Rasmus Paludan og protesteret mod Black Lives Matter-bevægelsen.
Bornholms Politi har forholdt sig til, hvorvidt drabet kan være racistisk motiveret, og udmeldingen er, på nuværende tidspunkt, at intet peger i retningen af racisme, ifølge efterforskningsleder Henrik Schou.
Dette stiller Mino Danmark sig undrende overfor, da der kan være flere motiver. Ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, siger “det er rigtig vigtigt, at det altid efterforskes, om en forbrydelse er racistisk motiveret. Det er også meget vigtigt at gøre sig klart, at forbrydelser kan have flere motiver. De kan være motiveret af BÅDE had mod sorte mennesker OG andre ting. Det er ikke nødvendigvis sådan, at eksistensen af et andet motiv udelukker, at der er tale om en “hadforbrydelse,” til Mino Danmark.
Derudover stiller vi os også undrende overfor mediernes ageren i denne tragiske sag. Den manglende dækning. Argumentet fra enkelte journalister har været, at så længe motivet ikke er afklaret, skal medierne holde sig for gode til at konkludere. Men dette skal ikke handle om konklusioner. Det skal handle om at journalisterne rækker ud til de mennesker og organisationer, der har et indgående kendskab til racisme både personligt, strukturelt og institutionelt så dækningen er bredere, repræsentativ og vidensbaseret.
Christian Lindhardt, ansv. chefredaktør på fagbladet Journalisten, har i en leder den 26.06.2020, kritiseret danske medier for ikke at tage racisme alvorligt. Men for at journalister og andre fagpersoner kan tage racisme alvorligt, fordrer det at de har den nødvendige viden om hvordan racisme kommer til udtryk i vores samfund. Racisme er ikke et moralsk spørgsmål, men handlinger, som opererer både direkte og skjult. Bevidst og ubevidst.
Mira C. Skadegaard, Postdoc på institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet i København, som i øjeblikket forsker i strukturel og mikrodiskrimination med særlig interesse i, hvordan diskrimination bliver skjult i hverdagsinteraktioner og -normer, opfordrer til “at vi lever op til vores pligt i at levere forskningsbaseret undervisning i diskrimination og menneskerettigheder og at der blandt politikere, journalister, politi, lærere og andre samfundsaktører bliver iværksat en forsknings -og vidensbaseret opkvalificering så vi kan undgå at racisme, diskrimination og hadforbrydelser fortsætter og vokser sig større. Men mest af alt at vi anvender den lovgivning vi allerede har og tager den mere alvorligt.”
Mino Danmark støtter anbefalingen fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, om en national handlingsplan mod racisme og hadforbrydelser.
Udover dette støtter vi også anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder om, at der vedtages en handlingsplan for racisme og hadforbrydelser.
Vi anbefaler desuden ligestillingsminister Mogens Jensen om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal udarbejde en rapport med konkrete anbefalinger til Folketinget, således har foreningens direktør, sendt en anbefaling på mail til særlig rådgiver for Ligestillingsministeren, Søren Andersen. Fordi der skal handles mod racisme nu.
19/10/2022
Foto af: Mustafa (@almightymusse) Vores ambitioner med Mino Danmark er store: Vi skal være den vigtigste organisation for alle minoritetsetniske […] Læs mere… Læs mere…
29/08/2022
Mino Danmark var involveret i den oprindelige dialog om retning og rammer for ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’. I forlængelse […] Læs mere… Læs mere…
14/06/2022
Mino Danmark og Dansk Live har siden 2020 arbejdet på en større kvalitativ kortlægning af, hvilke strukturelle barrierer der ekskluderer […] Læs mere… Læs mere…
11/02/2022
Igennem de seneste to år, har Sama Sadat Ben Haddou været en dedikeret medarbejder i Mino Danmark, som projektleder på […] Læs mere… Læs mere…
29/11/2021
I 2016 startede Mino Danmark som en tænketank. Senere blev det en organisation. I dag er Mino Danmark et hjertevarmt […] Læs mere… Læs mere…
13/10/2021
Om 1 måned er der kommunal – og regionsrådsvalg. Et valg Mino Danmark laver en stor indsats omkring. Vi har […] Læs mere… Læs mere…
06/07/2021
Mino Danmark afholder den årlige ordinære generalforsamling onsdag d. 11. august 2021 kl. 17.00-18.30. Hvis du ønsker at få indflydelse […] Læs mere… Læs mere…
18/06/2021
Sammen med Kvinderådet og LGBT+ Danmark lancerer Mino Danmark kurset: Politik for alle!, som er et heldagskursus for kandidater til […] Læs mere… Læs mere…
27/05/2021
Mino Danmark har længe haft en ambition om at lave en stor indsats i forbindelse med det kommende kommunal- og […] Læs mere… Læs mere…
02/02/2021
Vi er allerede en måned inde i 2021 og selvom tiden stadig er præget af COVID-19, sker der en masse […] Læs mere… Læs mere…
Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.
Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.
Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.
Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.