fbpx

Små forskelle i ledighed mellem minoritet og majoritet

Små forskelle i ledighed mellem minoritet og majoritet

30/06/2020 / /

Der har igennem foråret været en del debat omkring hvordan minoritetsetniske danskere ville være mere udsatte, ift. at miste deres jobs gennem coronakrisen. Forventningen synes at have været, at etniske minoriteter ville blive hårdere ramt. Dette interesserer vi os meget for i Mino Danmark. Ikke kun fordi vi selvsagt gerne vil hjælpe minoriteten hvis de er særligt udsatte, men også fordi vi har fokus på de steder i samfundsdebatten, hvor tendensen er, at der findes forudindtagede forventninger til befolkningsgruppen.

I denne analyse viser nye tal, at den statistike følgegruppe “efterkommere fra ikke-vestlige lande” oplever tilnærmelsesvis ledighed i samme grad som majoriteten under coronakrisen. Samtidig viser analysen, at denne gruppe i markant højere grad er medlem af en a-kasse, sammenlignet med følgegruppen “indvandrer fra ikke-vestlige lande”, men samtidig også markant lavere andel af medlemmer end majoriteten, og det hejser et flag.

Det man altid skal have sig for øje er, at blandt de danskere, der statistisk defineres som ”efterkommere fra ikke-vestlige lande”, er gennemsnitsalderen meget lav. Faktisk er langt størstedelen børn og unge mennesker. Altså den gruppe, der normalt i højere grad er under uddannelse.

Det er vigtigt, at man holder sig denne lavere gennemsnitsalder for øje, når man sammenligner efterkommergruppens gøren og laden med majoriteten. Således også, når vi ser på, hvor mange ledige der er kommet de seneste måneder. Hvorfor man skal være opmærksom, ser man tydeligt i figuren, hvor den øverste røde linje er udviklingen i ledige efterkommere fra ikke-vestlige lande, før man har korrigeret. Det er rigtigt, at afstanden ned til majoriteten og den orange linje (”danskere”) ser ud til at være over ét procentpoint.

Men kigger man i stedet på den stiplede røde linje, ser man på udviklingen i ledige efterkommere fra ikke-vestlige-lande, når der er korrigeret for køn og alder. Når man korrigerer for køn og alder, så ”fjerner” man den del af forskellen i andel ledige, som alene skyldes, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har en anden køns- og alderssammensætningen end majoriteten (”danskerne”).

Som det nu ses, er udviklingen i andel ledige her nærmest identisk med den, majoritetsgruppen har. Og den viser også, at en stor del af forskellen i andelen af ledige, blot skyldes, at gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er yngre end majoriteten. Og det er vigtige pointer. For nedenstående graf kan være med til at vise hvor hurtigt tal kan være misvisende, hvis man ikke er nænsom, når man arbejder med dem.

A screenshot of a social media post  Description automatically generated

Efterkommerne ruster sig bedre

Det er endnu ikke til at sige, hvordan den etniske minoritet bliver ramt af coronakrisen når hjælpepakkerne ophører, men tallene indtil nu tyder altså ikke på, at danskere med den statistiske term ”efterkommere fra ikke-vestlige lande” klarer sig dårligere end majoriteten.

Ikke desto mindre er det Mino Danmarks ønske at minoritetsgruppen er så godt rustet som muligt, skulle der være en stigning i antallet af ledige. Derfor har vi fået lavet en analyse, der kigger på, hvor mange i vores målgruppe, der er medlemmer af en A-kasse.

Da efterkommergruppen består af mange unge, har vi valgt at korrigere for alder og køn, så vi bedre kan sammenligne med majoritetsbefolkningen. Det ses i figuren, at markant flere i gruppen ”efterkommere fra ikke-vestlige lande” er medlem af en A-kasse end ”indvandrere fra ikke-vestlige lande”.

Tallene kunne tyde på, at det, at være født og opvokset i Danmark gør, at man i højere grad forsikrer sig mod ledighed, men også, at der tiltrods for en forbedring er en markant forskel, som er væsentlig at komme nærmere, hvad det skyldes.

A screenshot of a cell phone  Description automatically generated

Relaterede nyheder

Restage: Mino Danmark og Dansk Live præsenterer idékatalog for øget minoritetsetnisk repræsentation i den danske musikbranche

14/06/2022
Mino Danmark og Dansk Live har siden 2020 arbejdet på en større kvalitativ kortlægning af, hvilke strukturelle barrierer der ekskluderer […] Læs mere… Læs mere…

Ny sekretariatsleder i Mino Danmark: Jeg bygger videre på en arv og en vision om fællesskabet

11/02/2022
Igennem de seneste to år, har Sama Sadat Ben Haddou været en dedikeret medarbejder i Mino Danmark, som projektleder på […] Læs mere… Læs mere…

Nyt forpersonskab: med magt følger ansvar

29/11/2021
I 2016 startede Mino Danmark som en tænketank. Senere blev det en organisation. I dag er Mino Danmark et hjertevarmt […] Læs mere… Læs mere…

Kommunalvalg om 1 måned!

13/10/2021
Om 1 måned er der kommunal – og regionsrådsvalg. Et valg Mino Danmark laver en stor indsats omkring. Vi har […] Læs mere… Læs mere…

Få indflydelse i Mino Danmark

06/07/2021
Mino Danmark afholder den årlige ordinære generalforsamling onsdag d. 11. august 2021 kl. 17.00-18.30. Hvis du ønsker at få indflydelse […] Læs mere… Læs mere…

Kursus for politiske minoritetskandidater

18/06/2021
Sammen med Kvinderådet og LGBT+ Danmark lancerer Mino Danmark kurset: Politik for alle!, som er et heldagskursus for kandidater til […] Læs mere… Læs mere…

Bevilling fra Tuborgfondet til kommunal- og regionsrådsvalget 2021

27/05/2021
Mino Danmark har længe haft en ambition om at lave en stor indsats i forbindelse med det kommende kommunal- og […] Læs mere… Læs mere…

2021: Vi fortsætter kampen med flere ombord

02/02/2021
Vi er allerede en måned inde i 2021 og selvom tiden stadig er præget af COVID-19, sker der en masse […] Læs mere… Læs mere…

Alle skal føle sig trygge i Mino Danmark

18/12/2020
2020 har på alle måder været et markant år, hvor der har været fokus på, hvordan vi agerer. Racisme, sexisme, […] Læs mere… Læs mere…

Giv et medlemskab i julegave

30/11/2020
Nu kan du give et medlemskab i julegave! For 200 kroner kan du give et årsmedlemskab i julegave, og sikre […] Læs mere… Læs mere…

Vær med til at sikre
et ligeværdigt Danmark
– for alle!

Sammen styrker vi minoritetsetniske danskeres
muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse



Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.

Hvert eneste medlemskab og donation styrker Mino Danmarks legitimitet og eksistensberettigelse.

Det gør en forskel og styrker foreningens muligheder for at lykkes med at skabe et lige samfund, uanset etnisk baggrund.