Små forskelle i ledighed mellem minoritet og majoritet

Oprettet: 30-06-2020

Der har igennem foråret været en del debat omkring hvordan minoritetsetniske danskere ville være mere udsatte, ift. at miste deres jobs gennem coronakrisen. Forventningen synes at have været, at etniske minoriteter ville blive hårdere ramt. Dette interesserer vi os meget for i Mino Danmark. Ikke kun fordi vi selvsagt gerne vil hjælpe minoriteten hvis de er særligt udsatte, men også fordi vi har fokus på de steder i samfundsdebatten, hvor tendensen er, at der findes forudindtagede forventninger til befolkningsgruppen.

I denne analyse viser nye tal, at den statistike følgegruppe “efterkommere fra ikke-vestlige lande” oplever tilnærmelsesvis ledighed i samme grad som majoriteten under coronakrisen. Samtidig viser analysen, at denne gruppe i markant højere grad er medlem af en a-kasse, sammenlignet med følgegruppen “indvandrer fra ikke-vestlige lande”, men samtidig også markant lavere andel af medlemmer end majoriteten, og det hejser et flag.

Det man altid skal have sig for øje er, at blandt de danskere, der statistisk defineres som ”efterkommere fra ikke-vestlige lande”, er gennemsnitsalderen meget lav. Faktisk er langt størstedelen børn og unge mennesker. Altså den gruppe, der normalt i højere grad er under uddannelse.

Det er vigtigt, at man holder sig denne lavere gennemsnitsalder for øje, når man sammenligner efterkommergruppens gøren og laden med majoriteten. Således også, når vi ser på, hvor mange ledige der er kommet de seneste måneder. Hvorfor man skal være opmærksom, ser man tydeligt i figuren, hvor den øverste røde linje er udviklingen i ledige efterkommere fra ikke-vestlige lande, før man har korrigeret. Det er rigtigt, at afstanden ned til majoriteten og den orange linje (”danskere”) ser ud til at være over ét procentpoint.

Men kigger man i stedet på den stiplede røde linje, ser man på udviklingen i ledige efterkommere fra ikke-vestlige-lande, når der er korrigeret for køn og alder. Når man korrigerer for køn og alder, så ”fjerner” man den del af forskellen i andel ledige, som alene skyldes, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har en anden køns- og alderssammensætningen end majoriteten (”danskerne”).

Som det nu ses, er udviklingen i andel ledige her nærmest identisk med den, majoritetsgruppen har. Og den viser også, at en stor del af forskellen i andelen af ledige, blot skyldes, at gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er yngre end majoriteten. Og det er vigtige pointer. For nedenstående graf kan være med til at vise hvor hurtigt tal kan være misvisende, hvis man ikke er nænsom, når man arbejder med dem.

Efterkommerne ruster sig bedre

Det er endnu ikke til at sige, hvordan den etniske minoritet bliver ramt af coronakrisen når hjælpepakkerne ophører, men tallene indtil nu tyder altså ikke på, at danskere med den statistiske term ”efterkommere fra ikke-vestlige lande” klarer sig dårligere end majoriteten.

Ikke desto mindre er det Mino Danmarks ønske at minoritetsgruppen er så godt rustet som muligt, skulle der være en stigning i antallet af ledige. Derfor har vi fået lavet en analyse, der kigger på, hvor mange i vores målgruppe, der er medlemmer af en A-kasse.

Da efterkommergruppen består af mange unge, har vi valgt at korrigere for alder og køn, så vi bedre kan sammenligne med majoritetsbefolkningen. Det ses i figuren, at markant flere i gruppen ”efterkommere fra ikke-vestlige lande” er medlem af en A-kasse end ”indvandrere fra ikke-vestlige lande”.

Tallene kunne tyde på, at det, at være født og opvokset i Danmark gør, at man i højere grad forsikrer sig mod ledighed, men også, at der tiltrods for en forbedring er en markant forskel, som er væsentlig at komme nærmere, hvad det skyldes.