Få indflydelse i Mino Danmark
Oprettet: 06-07-2021
Mino Danmark afholder den årlige ordinære generalforsamling onsdag d. 11. august 2021 kl. 17.00-18.30.
Hvis du ønsker at få indflydelse i Mino Danmark, har du mulighed for at stille op til foreningens repræsentantskab. Mino Danmarks repræsentantskab skal have maks. 7 medlemmer, der bliver valgt af generalforsamlingen, hvoraf ét medlem er betyrelsesmedlemmet med højest anciennitet (udelukket fra valg til repræsentantskabet er medlemmer, som er valgt til et politisk hverv i kommunal-, regionalt eller statsligt regi). Repræsentantskabet fungerer som sparringspartner for sekretariatet og bestyrelsen, udpeger medlemmer til bestyrelsen, fører tilsyn med bestyrelsen og udpeger medlemmer til eventuelle arbejdsudvalg. Der er ligeledes mulighed for at stille op til Mino Danmarks bestyrelse, da nuværende bestyrelsesforperson fratræder posten.
Hvis du ønsker at stille op til Mino Danmarks repræsentantskab eller bestyrelse, skal du senest d. 14. juli 2021 skriftligt sende dit kandidatur pr. mail til info@mino.dk.
Ønsker du at deltage i generalforsamlingen kræver det, at du er betalende medlem af Mino Danmark. Du kan blive medlem af Mino Danmark for 200 kr. årligt ved at melde dig til gennem vores hjemmeside. Udover at have indflydelse på generalforsamlingen vil du som medlem modtage Mino Danmarks nyhedsbrev med arrangementer og fordele for medlemmer og seneste nyt om aktiviteter i foreningen. Du skal blive medlem og tilmelde dig generalforsamlingen senest d. 28. juli 2021 ved at udfylde den korte formular med dine oplysninger. Medlemmer som er i restance med deres kontingent, kan ikke deltage i generalforsamlingen. Hvis du er i tvivl om dit medlemskab er aktivt, kan du altid skrive til info@mino.dk og skrive ’Medlemskab’ i emnefeltet.
Vi ønsker jer alle en dejlig sommer og glæder os til at vende tilbage i august med generalforsamlingen og en masse spændende aktiviteter.